Fund af jernaldergård tæt ved Lyngsmosefæstningen begejstrer arkæologer. Åben udgravning torsdag den 5. oktober mellem klokken 15 og 17.
– Fra luftfotos vidste vi godt, at vi ville finde en jernaldergård med to huse, der var forbundet at et hegn. Til gengæld vidste vi ikke, at gården både er større og 100 år ældre, end bygninger inden for fæstningen, udtaler Palle Eriksen, der arkæolog og museumsinspektør ved Ringkøbing-Skjern Museum samt museets repræsentant i bestyrelsen for Lyngsmosefæstningen.
Fundet af jernaldergården viser, at området omkring Lyngsmose har haft en stor betydning i jernalderen. Derfor drømmer arkæologerne allerede nu om at lave flere udgravningen. Bag denne uges udgravning står Per Ole Rindel, som er lektor ved Saxo Instituttet på Københavns Universitet. På grund af bygningernes udformning kunne han straks datere gårdens alder. Han drømmer om at finde en gravplads, men dette vil kræve megen held. Til gengæld er han ikke i tvivl om at der findes flere gårde i området.
Hvis du er interesseret i at komme tættere på udgravning, inviterer Palle Eriksen til åben udgravning torsdag den 5. oktober mellem klokken 15 og 17. Parkering ved Lyngsmosefæstningen. Selve udgravning ligger midt imellem fæstningen og shelterpladsen ved ådalen. Tag gummistøvler på da den seneste tids regn har gjort jorden fugtig.
Palle Eriksen er vildt begejstret over fundet, som nu bliver en del af en bog, han planlægger at skrive i 2018 om Lyngsmoseområdet.