Hvad skete der ved Lyngsmose Fæstningen den 25. marts år 98 f. Kr.? Kom og vær med når vi finder ud af det på søndagsaktivitet den 25. marts.

Se lokale skolebørn levendegøre historien om deres forfædre ved Lyngsmose Fæstningen. Vi finder troldmandens skov og lytter til hans historier om Baldur, vi gå på en vandring og hører om stammens fremtid og de nye bosættelser, som blev grundlag for de byer vi har i dag. Oplev arkæologernes teorier blive levendegjort!

Hover, Torsted og Rindum kan være opstået fordi beboerne i Lyngsmose Fæstning måtte flytte – men hvorfor og hvorhen? Det er dette spændende spørgsmål som vi vil formidle på en helt ny måde. Eleverne fra Hover-Torsted friskole kender Lyngsmose Fæstningen, og de er måske selv de direkte efterkommer af de jernalderbørn der levede i området for 2.000 år siden. Derfor vil eleverne som noget helt særligt levendegøre fortiden, udklædt i jernaldertøj! Der fortælles om vores forfædre, deres store beslutning og det lykkelige resultat. Eleverne vil selvfølgelig få hjælp fra professionelle formidlere fra Ringkøbing-Skjern Museum.

Praktisk

Dato: 25. marts, kl. 13.00 til ca. kl. 15.00
Sted: Lyngsmose Fæstningens P-plads, Lyngsmosevej 8, 6971 Spjald.
Pris: Turen er gratis.

Søndagsaktiviteten er et samarbejde mellem Ringkøbing-Skjern Museum og Sundhedscenter Vest.

Teksten er sakset fra Ringkøbing-Skjern Museums hjemmeside levendehistorie.dk.

Klimaforandringer i jernalderen – søndagsaktivitet 25. marts

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *